Jeg havde Lifestyle fra han var 13 år gammel. Otte år sammen. Otte år med daglige turer i stalden, med skovture der ryddede hovedet, med det særlige bånd der opstår mellem et menneske og en hest. Man udvikler sig til det menneske, som kender sin hest allerbedst.
I efteråret 2025 tog jeg den sværeste beslutning i mit liv. Lifestyle var 21 år. Hans bagben var stive af gigt, han havde svært ved at holde huld, og hans tænder var næsten slidt ned så han ikke længere kunne nyde græsset. Dyrlægen sagde han måske kunne klare et halvt til et helt år med opblødt foder (som han slet ikke kunne fordrage) — men hans stald var opsagt, og jeg ville ikke byde ham stressen ved at flytte til et nyt sted. Ikke i den alder. Ikke med vinteren forude og han allerede den sidste vinter var begyndt at gå meget stift.
Vinteren 2025-2026 viste sig at blive den koldeste i 13 år. I bakspejlet ved jeg at jeg traf den rigtige beslutning. Men det gør den ikke lettere. At vide, at jeg aldrig kommer til at se hans søde ansigt når jeg går ind i stalden eller mærke hans bløde pels kommer aldrig til at blive lettere.
Stilheden bagefter
Der er noget ingen fortæller dig om livet efter hest. Det er ikke bare tabet af dyret — det er tabet af en hel rytme, hverdagens rutiner der forsvinder, og de dejlige stunder i stalden med heste og sine staldkammerater. Weekenderne der mangler et ankerpunkt. Den særlige lugt af hest på tøjet du ikke længere har.
Jeg tog en pause. Ikke fordi jeg ikke elskede heste længere — men fordi jeg trængte til at mærke efter hvad jeg egentlig ville.
Spørgsmålet alle stiller sig selv
Skal jeg have en ny hest?
Det er det første spørgsmål omgivelserne stiller, også før hesten overhovedet er kommet videre. Og det er det spørgsmål man selv vender og drejer om natten.
For nogle er svaret ja — hurtigt, instinktivt. En ny hest er ikke en erstatning, det er en ny begyndelse.
For andre — og jeg var én af dem — er svaret: ikke endnu. Måske aldrig. Og det er også et gyldigt svar.
Jeg red lidt på veninders heste i stedet. Fulgte med i deres glæde, i deres hestelivs op- og nedture. Og mærkede på samme tid en ny frihed i mit eget liv. Tid til andet. Luft til at opdage hvad livet kan indeholde når det ikke er struktureret omkring hesten og hans behov.
Det er ikke forræderi mod Lifestyle at nyde den frihed. Det er bare et nyt kapitel.
At bære mindet videre
Men savnet er der stadig. Det forsvinder ikke bare fordi man vælger en pause.
Det var i den periode jeg begyndte at skabe DZYZ Smykker. Jeg ville have noget der holdt Lifestyle tæt på mig — ikke som en tung sorg, men som et diskret og smukt minde jeg kunne bære med mig hver dag. Et smykke der fra udsiden ligner et par helt normale perleøreringe. Men med hans hår forseglet inde i perlen.
Ingen vil vide det er der — medmindre du fortæller dem.
Et mindesmykke erstatter ikke en hest. Intet kan erstatte sin hjertehest. Men det kan fylde noget af det hul der opstår når man vælger pausen — eller når valget bliver taget fra en. Det er en måde at sige: jeg glemmer dig aldrig, selv om livet går videre.
Til dig der står i det nu
Hvis du lige har mistet din hest — eller ved at du snart skal tage den beslutning — så ved jeg at ingen ord kan gøre det lettere.
Men jeg ved også at du ikke behøver at beslutte noget om fremtiden lige nu. Ikke om ny hest. Ikke om pause. Ikke om noget.
Du må bare mærke det.
Og når du er klar — om det er om en uge eller om to år — er mindet om din hest stadig der. Klar til at blive båret videre. 🐴
DZYZ laver håndlavede mindesmykker med hestehår — diskrete og elegante smykker i forgyldt 925 sterling sølv. Hvert smykke er unikt som det bånd det bærer.
