FAQ
Her finder du svar på de spørgsmål vi oftest modtager.
Mangler du stadig svar, er du altid velkommen til at skrive eller ringe til os.
Indhold, der kan skjules
Hvor meget hår skal jeg sende?
En god tommelfingerregel er cirka 10 hår på 15-30 cm. Vi foretrækker mankehår, men halehår kan også bruges — vælg bare de fineste strå, du kan finde. Er du i tvivl, så send hellere for meget end for lidt. Det gælder især for hvide hår, som kan være let gennemsigtige — jo mere vi har at arbejde med, jo bedre bliver resultatet.
Skal håret være fra manen eller halen?
Vi foretrækker mankehår, men halehår kan også bruges — vælg bare de fineste strå, du kan finde. Hår fra manen og halen har forskellig tykkelse, og det påvirker udtryket i det færdige smykke. Er du i tvivl, så send fra begge steder — så finder vi det bedste udgangspunkt sammen.
Hvordan sender jeg hestehår til jer?
Vi har skrevet en praktisk guide til det — læs den her.
Kort sagt: vask håret, lad det tørre helt, læg det i en lynlåspose og send det til den adresse du modtager når du afgiver din bestilling.
Hvor lang tid tager det?
Regn med op til en måned fra vi modtager dit hår til smykket er på vej til dig – oftest går der to til tre uger. Produktionstiden afhænger af hvor mange perler smykket indeholder — hver perle tager cirka en time at lave, så et smykke med flere perler tager naturligt længere tid. Vi går meget op i kvaliteten af vores håndværk, og hvis vi ikke er helt tilfredse med resultatet, laver vi det om — så du altid modtager et smykke vi er stolte af.
Hvad er smykkerne lavet af?
Alle vores smykker er lavet i 925 sterling sølv — enten sølvfarvet eller forgyldt. Hårene bliver støbt i jewelry-grade resin. Den eneste undtagelse er Thea perlen, som er rent resin uden sølv.
Hvordan laver I smykkerne?
Vi støber hver perle frit i hånden uden brug af en mold. Det betyder at ingen perler er ens — og det er præcis pointen. Når vi støber frit, kan vi kontrollere præcis hvordan håret ligger og kommer til udtryk i perlen, og opnå det fine, diskrete udtryk DZYZ er kendt for. Det er også derfor hver perle tager cirka en time at lave.
Får jeg resten af håret tilbage?
Ja, hvis du ønsker det. Når du afgiver din bestilling, skriver du blot i kommentar feltet om du vil have det resterende hår retur, eller om vi må destruere det.
Min hest er ikke længere i live — kan jeg stadig bestille?
Ja, det kan du. Det eneste der betyder noget er at du har håret. Uanset om din hest lever eller ikke — så længe du har hår gemt, kan vi lave et smykke.
Kan jeg få et smykke med hundehår, kattehår eller hår fra andre dyr?
Ja. Vi laver smykker med hår fra alle kæledyr mod et tillæg på 100 kr. Det kortere hår fra hunde, katte og andre pelsdyr er mere delikat og sværere at arbejde med, og tillægget afspejler det ekstra håndværk det kræver.
Kan jeg bestille et custom smykke?
Ja, vi laver custom smykker på forespørgsel. Skriv til os på dzyz.connect@outlook.com eller via Instagram, så finder vi en løsning sammen.
Kan jeg købe et gavekort?
Ja — vores gavekort udløber ikke og kan bruges til alle produkter i shoppen. Gavekort fås fra 100–1.000 kr. Ønsker du et gavekort af en større værdi, er du velkommen til at skrive til os på dzyz.connect@outlook.com, så laver vi det til dig.
Hvad er jeres returpolitik?
Da alle vores smykker er håndlavede og unikke, tager vi ikke retur på smykkerne. Oplever du en fejl eller skade på dit smykke, er du altid velkommen til at kontakte os.
Sender I til udlandet?
Ja, vi sender til udlandet. Fragt beregnes ved checkout.
Hvad hvis håret går tabt i posten?
Vi anbefaler at du sender håret med en sporbar forsendelse. DZYZ er ikke ansvarlig for hår der går tabt under forsendelse til os.
Kan det tåle vand?
Et stænk gør ingenting. Håret indeni er forseglet i hærdet resin, og vand kan ikke nå det. Det, du skal undgå, er klor og saltvand, som slider på forgyldningen, og daglige bade, som fremskynder oxidering på sølv.
Mere i kan hestehårsmykker tåle vand.
Skal jeg vælge forgyldt eller sterling sølv?
Ingen af delene er bedst i almindelighed — kun for dig. Forgyldt hvis du går i guldtoner, og især til øreringe, hvor forgyldningen holder i årevis, fordi intet gnider mod dem. Sterling sølv hvis det er en ring eller et armbånd, du vil bære hver eneste dag, eller hvis du hellere vil have noget, der kan pudses tilbage til nyt i det uendelige.
Mere i hvor længe forgyldning holder.
Kan I lave et smykke med aske i stedet for hår?
Ja, efter aftale. Det er ikke en standardvare i shoppen, så skriv til os inden du bestiller, så aftaler vi det praktiske. En knivspids er nok til én perle, og det, vi ikke bruger, kommer retur. Der er intet tillæg — et askesmykke koster det samme som det tilsvarende smykke med hår.
Mere i askesmykke til hund, kat og hest.
Er smykkerne egnede til sarte ører?
Ja. Alt er 925 sterling sølv, enten i sølv eller forgyldt, og det er nikkelfrit. Reaktioner på sølvsmykker skyldes næsten altid nikkel i et billigere basismetal, og det er ikke det, der ligger nedenunder her.
Mere i er sterling sølv allergivenligt.
Hvordan passer jeg på det?
Tag det på til sidst, efter parfume og lotion. Tag det af, når du svømmer og træner. Tør det af med en blød, tør klud efter brug, og opbevar det tørt og for sig selv, så smykkerne ikke gnider mod hinanden. Brug ikke en sølvpudseklud på et forgyldt smykke — de er slibende og fjerner forgyldningen.
Mere i pleje af sterling sølv.
Hvad koster det?
Fra 949 kr for en enkelt løs perle og op til omkring 2.800 kr for vores mest forarbejdede design. Prisen er den samme, uanset om smykket laves med hår eller — efter aftale — med aske. Hår fra hunde, katte og andre kæledyr koster 100 kr ekstra, fordi det kortere hår kræver mere arbejde.
Du kan se hele udvalget i butikken.
Kontakt os
Vi besvarer meget gerne alle spørgsmål du måtte have om os eller vores smykker.