De første timer efter et kæledyr dør, er en mærkelig blanding af sorg og praktik. Her er det, du skal tage stilling til — kort, så du ikke skal lede efter det.
Der er ingen hast
Du behøver ikke beslutte noget med det samme. Det er i orden at sidde med dyret et stykke tid. Mange fortryder ikke den time, men mange fortryder at have skyndt sig.
Dine muligheder
I Danmark kan et dødt kæledyr som udgangspunkt håndteres på tre måder: du kan overlade det til dyrlægen, du kan få det kremeret, eller du kan begrave det på egen grund.
Reglerne for nedgravning på egen grund fastsættes af myndighederne og afhænger blandt andet af jordbund og afstand til vandboringer. Vi gengiver dem ikke her, for de skal være rigtige — læs dem hos Fødevarestyrelsen, som har den gældende vejledning.
Fælles eller individuel kremering
Det er den beslutning, flest fortryder bagefter, fordi den ikke kan gøres om.
Ved fælles kremering brændes flere dyr sammen, og du får ikke aske retur. Ved individuel kremering brændes dyret alene, og du kan få asken tilbage, typisk i en urne.
Er du i tvivl, så vælg individuel. Du kan altid lade være med at bruge asken. Du kan ikke få den tilbage, hvis du fravalgte den.
Husk det praktiske
- Hunde skal afmeldes i Dansk Hunderegister.
- Forsikringen skal opsiges — den løber videre, indtil du siger til.
- Er dyret chipmærket, bør registreringen opdateres.
Hvis du vil gemme noget
Hvis du overvejer et poteaftryk eller en lok hår, skal det gøres inden dyret bliver hentet eller kremeret. Det er den ene ting, der ikke kan udskydes.
Du behøver ikke vide, hvad du vil bruge det til. Læg det i en pose i en skuffe. Mange venter måneder eller år, før de gør noget ved det — og enkelte er glade for, at de nåede at tage det.
Vil du vide mere, har vi skrevet om mindesmykker med hår fra kæledyr.
