Om Daphne
Kunst har fulgt mig siden jeg var barn. Jeg begyndte med en mentor, der lærte mig det grundlæggende – buster, stilleben og akvarel. I gymnasiet fandt jeg over i akrylmaling, og senere gik jeg endnu dybere med en bachelor i kunsthistorie og en kandidat i visuel kultur fra Københavns Universitet – og endda en 3-årig uddannelse i kunstterapi.
Alligevel følte jeg på et tidspunkt, at jeg kom længere væk fra det, jeg egentlig elskede. Derfor er jeg vendt tilbage til det, der føles som hjem – bare mig, i ro og flow med min pensel.
Tidligere var mit fokus på realisme – nogle gange hyperrealistisk, andre gange surrealistisk. Men i dag har jeg fundet et nyt udtryk i det, jeg kalder Heart Beings: klare linjer, rene farver og en stil, der føles helt som min egen. Med min kunst ønsker jeg at tænde en følelse af selvkærlighed i dig – den rejse vi alle er på, med udfordringer, udvikling og de øjeblikke, hvor vi endelig omfavner os selv, som vi er.
Tak, fordi du er en del af rejsen. Det betyder alverden for mig.